2017-09-14 10:12
Foto: Getty Images

Midtbanespilleren Patrick Olsen får ikke en aftale med Viborg FF.

Den tidligere ungdomslandsholdsspiller Patrick Olsen er fortsat på udkig efter en ny arbejdsgiver.

Midtbanespilleren med en fortid i klubber som Inter og Lens fik muligheden for at træne sig til en kontrakt i Viborg FF, men til syvende og sidst valgte Superliga-nedrykkerne at takke nej til Patrick Olsen.

Det fortæller klubbens sportschef Jesper Larsen.

- Vi har sagt farvel til hinanden i første omgang, men vi holder døren åben. Det skal forstås sådan, at vi var i tvivl, om vi skulle tilbyde ham en aftale. Og når man er i tvivl, så er mit udgangspunkt, at man skal lade være, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.

Klubben lukker dog ikke endegyldigt døren for Patrick Olsen, fortæller Jesper Larsen videre, men i første omgang tilbydes han ikke en aftale.

Patrick Olsen var en del af det meget talentfulde U17-landshold, der under Thomas Franks ledelse nåede langt ved VM i 2011.

Senest var Olsen på kontrakt i schweiziske Grasshoppers, det blev dog ingen stor succes for den nu 23-årige midtbanespiller, der også har spillet for norske FK Haugesund.

SENESTE NYT...
OP | NED