Generelle Troels Bager Thøgersen

17-årig med mere mod og rygrad end alle bosserne

Foto: Getty Images

KOMMENTAR: 17-årige Jake Daniels fra Blackpool stod mandag aften frem og fortalte, han er homoseksuel. Den unge mand viser mere mod og rygrad end fodboldens mest magtfulde mænd har vist med valg af værter og klubejere.

Af Troels Bager Thøgersen

Blackpools unge forward Jake Daniels skrev mandag aften britisk fodboldhistorie, da han i en artikel i Sky Sports og en kortere tekst på Blackpools hjemmeside fortalte verden, at han er homoseksuel.

- I skolen spurgte folk mig: 'Er du sikker på, du ikke er homoseksuel?' Og jeg sagde til dem, at det var jeg ikke, for jeg følte mig ikke klar. Men jeg vil ikke lyve længere.

Sky Sports' journalist: Føltes det som om, at du var nødt til at skjule, hvem du var, for at blive professionel fodboldspiller?

- Ja, det tror jeg.

- Fordi ingen andre var ude, følte jeg, at jeg var nødt til at skjule det og vente med at komme ud, til jeg havde indstillet karrieren. Men jeg vidste bare, at det ville være så lang tid at gå og lyve, og ikke at være i stand til at have tingene på den måde, jeg gerne ville, sagde Jake Daniels i interviewet med Sky Sports mandag aften, hvor han også fortalte, at han håbede, hans beslutning kunne gøre det nemmere for andre at stå frem.

- Jeg vil gerne gøre det her for andre mennesker. Måske er der Premier League-spillere, der er homoseksuelle og egentlig gerne vil komme ud. Jeg vil gerne have, de kontakter mig og spørger, hvordan det har været, hvordan reaktionerne har været. Jeg vil gerne hjælpe andre.

Læs hele interviewet her

Han er den første aktive spiller på højt plan i Storbritannien, der træder offentligt frem i mere end tre årtier, siden Justin Fashanu gjorde det i 1990.

Støtten fra offentligheden var overvældende i timerne efter, og den unge mands reflekterede betragtninger om ikke at ville skjule sig og leve i mange år i fodboldverdenen uden at fortælle sandheden vil forhåbentlig være en stor hjælp for ham selv både menneskeligt og professionelt, og for at mindske stigmatiseringen af homoseksuelle i fodboldverdenen, som med statsgaranti stadig findes trods flertallets opbakning til, at fodbold naturligvis er for alle.

Det er fint at se klubberne udtale deres støtte til Jake Daniels, det samme gælder FA, Premier League og den internationale opbakning.

Spillerne er selvfølgelig også bag Jake Daniels, hvilket ikke overrasker mig – der var heller ingen slinger i valsen, da Josh Cavallo, Robbie Rogers og Thomas Hitzlsperger stod frem.

Men det klinger altså også hyklerisk, når ligaorganisationen Premier League så sent som sidste år tillod Saudi-Arabien at opkøbe Newcastle gennem den statslige investeringsfond PIF.

Cheferne i Riyadh må have leet, så tårerne trillede, da Premier League hoppede på søforklaringen om, at staten Saudi-Arabien og statsoverhovedet Mohammed Bin Salman ikke har noget med PIF at gøre, selvom selvsamme statsoverhoved bogstavelig talt er bestyrelsesformand i selvsamme oliefinansierede fond.

Der er potentielt dødsstraf for at blive taget i at være homoseksuel, lesbisk, trans eller en anden seksuel minoritet i Saudi-Arabien, og at man i 2021 såvel som nu kan tillade, at det land skal hvidvaske omdømmet via et i øvrigt solidt Newcastle-mandskab, er en hån mod den unge mand og mod fodboldspillets og kulturens ånd.

VM i Qatar, som fodboldverdenen på 11½ år ikke har formået at fjerne, lever fodboldbosserne også med, selvom en ny undersøgelse af flere nordeuropæiske medier viste, at man på adskillige VM-hoteller ikke kunne få lov at booke et værelse, når journalister udgav sig for at være et homoseksuelt par.

Jake Daniels i Blackpools orange trøje i en kamp i FA Youth Cup i februar i år.

En 17-årig fyr fra Blackpool kan med sit mod og sin karakter meget vel have gjort mere for accepten af homoseksuelle i professionel fodbold, end fodboldens største organisationer, politikere og klubber har gjort med deres synkronsvømning med diktaturstater og andre repressive kræfter.

For det gør en forskel, at det er i engelsk fodbold, verdens mest omtalte land i fodboldsammenhæng, stedet hvor autoritære regimer og milliardærer allerhelst vil have hvidvasket deres ry og rygte.

For mig er dette et godt eksempel på, at positiv forandring i fodboldverdenen kræver en større formel stemme til såvel spillere som fans, når der skal tages beslutninger om værtskaber, og hvem der skal have muligheden for at sole sig i spillet via klubejerskaber.

Men allervigtigst kan et ungt menneske nu trække vejret mere frit og have muligheden for at være den, han er. Og det er mere end nok i sig selv.