• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Troels Bager Thøgersen

Leder: Manchester United og Liverpool vil skrotte opgør mod FCK og FCM

Foto: Getty Images

De seneste historier om ny europæisk superliga handler ikke overraskende om penge, skriver Troels Bager Thøgersen, chefredaktør for Tipsbladet, i dagens leder.

Af Troels Bager Thøgersen

Lederen er fra Tipsbladet fredag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren - se mere her.

Det var en af de mindst overraskende chok-meldinger i et vildt 2020, da Sky Sports få timer før turneringsstart i årets Champions League kunne fortælle, at Manchester United, Liverpool, Real Madrid og en række andre topklubber igen-igen pønser på en storstilet, lukket europæisk Superliga.

Vi har hørt versioner af de sange i fem, ti, 15, ja snart 30 år, men der var alligevel et twist denne gang.

For både FIFA og forbundets præsident Gianni Infantino var angiveligt med i overvejelserne, og mens det var alt andet end overraskende, at New Yorker-banken/hedge fonden JP Morgan også var del af planerne, var det et syrligt angreb på UEFA og Champions League, at FIFA's navn dukkede op i historien om en direkte konkurrent til Champions League.

FIFA's presseafdeling distancerede sig hurtigt fra historien, og forbundet kunne dårligt nok gøre andet uden at forvandle den kolde krig mod UEFA om verdensherredømmet til en varm af slagsen.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Klopp har udset sig van Dijk-erstatning

Men FIFA-præsident Gianni Infantino og hans rådgivere har åbent turneret med en næsten identisk turneringsidé på det afrikanske kontinent og lignende planer i Mellem- og Nordamerika samt i Asien, og det skvulper rundt med enorme milliardbeløb i hedge fond-industrien efter flere år med åbne pengehaner i nationalbankerne over hele planeten, så selvfølgelig eksisterer tankerne også omkring Europa.

Der er flere elementer i historien, der også er vigtige for Superligaens topklubber.

For det første viser det, hvor lidt lyst Liverpool og Manchester Uniteds ejere egentlig har til at møde danske klubhold som FC København og FC Midtjylland.

De gider ikke en kvartfinale mod FC København eller en gruppespilskamp mod FC Midtjylland, de gider ikke Europa League, de orker dårligt nok Champions League, hvis der ikke, igen, kommer endnu flere penge på bordet til dem.

Og det er netop humlen af det hele: Penge.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Chelsea lurer på schweizer og vil af med flop

Allerede i cyklussen 2021 til 2024 står storklubberne fra de store lande til en endnu større del af præmiepengene i Champions League, ligesom de fik en stigning i den aktuelle periode fra 2018-21.

Men topklubberne er for længst videre til 2024 og årene efter. De forhandlinger var allerede begyndt i foråret, hvis ikke en berømt virus var dukket op, og lige straks buldrer kampen om fremtidens Champions League igen.

Ligesom de engelske Top 6-klubbers nylige forsøg på at skære Premier League ned til 18 hold og at få politisk kontrol og vetoret over engelsk klubfodbold for al fremtid, handler det på europæisk plan om at indskrænke pladsen til klubber fra små, ubetydelige fodboldnationer som Danmark så meget som overhovedet muligt.

Det bliver naturligvis en fed oplevelse for FC Midtjylland at være på Anfield på tirsdag, men man skal ikke gøre sig nogen illusioner om, at ejerne og ledelsen i modstanderklubben hellere havde brugt kampdatoen på at møde et økonomisk mere attraktivt hold.

Læs også:Atalanta-træner giver råd til FCM: Det gav pote for os

Læs også:FIFA-boss: Jeg er interesseret i klub-VM, ikke en europæisk superliga

Læs også:Superliga-spørgsmål: Perfekt timing for Brøndby IF?

---------------------------

Se alle de fede Europa League-kampe på Dplay til spotpris for Tipsbladets læsere - SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus