• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Troels Bager Thøgersen

Super League er ikke død: 24 hold begynder i 2023

Foto: Getty Images

ANALYSE: I Europa kæmper tre klubber for at få retssystemets ord for, at UEFA ikke måtte bremse deres Super League. Og i Afrika har FIFA-præsident Infantino spillet en vigtig rolle i at skabe en Super League, der i denne uge blev vedtaget og skal spilles fra 2023.

Af Troels Bager Thøgersen

Da Super League i april sidste år led en meget grim og offentlig død i Europa, var noget af det, der undrede alle, hvorfor klubberne gik i aktion på det tidspunkt og ikke mindst med så lidt opbakning.

De seks engelske klubber gik nølende med, en kommunikationsplan havde man tilsyneladende ikke ud over at oprette et website og lade Real Madrid-præsident Florentino Pérez sige vanvittige ting på et midnatsprogram på spansk tv.

Så hvorfor gøre det?

Tidspunktet var måske ikke så tilfældigt alligevel.

UEFA og European Club Association, klubbernes brancheorganisation, stod foran at præsentere den nye model for Champions League, vi skal se fra 2024, så forsøget på at overhale den turnering skulle ske før lancering en af den ny Champions League.

Juventus-præsident Andrea Agnelli (til højre) med klubbens nu tidligere målmand Gianluigi Buffon. Agnellis Juventus er blandt arkitekterne bag Super League.

Men rygterne gik om en hemmelig, meget højtrangerende støtte – ja det stod endda i de juridiske papirer, hvor støtten fra 'W01' blev vurderet som afgørende for Super Leagues levedygtighed.

Ingen fra fodboldens top har sagt offentligt, at 'W01' var FIFA og Gianni Infantino, og det har FIFA-præsidenten selvfølgelig heller ikke.

Det har anonyme kilder til gengæld sagt til blandt andre New York Times, og om en række møder mellem Infantinos løjtnanter og Super League-rebellerne skulle have banet vejen for, at FIFA anført af Infantino skulle støtte den ny turnering.

Ny Super League
Det gjorde Gianni Infantino ikke, da han trådte på talerstolen på UEFA's kongres få timer før, Super League raslede fra hinanden.

Han kritiserede udbrudsforsøget, men mange i salen var ikke overbevist om Infantinos oprigtighed, der gik imod tankegodset bag hans forsøg på at indføre VM hvert år, udvidelsen af VM til 48 hold (der jo blev til noget) og hans kamp for at skabe et stærkt udvidet klub-VM.

En anden grund til, at Infantinos afvisning af Super League var ulden?

Han arbejdede for en lukket turnering med navnet Super League i Afrika.

Onsdag i denne uge blev turneringen virkelighed, i hvert fald så langt som at det afrikanske kontinentalforbund CAF bestemte sig for at indføre en 24-holds Super League fra sommeren 2023.

Der skal spilles 197 kampe med hold fra hele kontinentet, op- og nedrykning fra den afrikanske Champions League i laget under Super League skal give udskiftning i turneringen, og hvert fodboldforbund i CAF får en million dollar om året fra projektet.

Hvor pengene skal komme fra er indtil videre uvist, om end der hviskes om mulig interesse fra eksempelvis Saudi-Arabien, der har store ambitioner i fodbold og formelt stod bag den Infantino-støttede plan om VM hvert andet år.

Kamp om magten og milliarderne
Der ligger en masse politik bag den afrikanske Super League og ikke ret megen fodbold – den sydafrikanske spillerforening kritiserede i skarpe vendinger planen og sagde, at den risikerer at smadre fodbold på hele kontinentet.

Men selv hvis TP Mazembe, Al-Ahly og Mamelodi Sundowns' skæbner som topklubber ikke skulle ligge jeres hjerter nær, er Infantino&vennernes manøvrer i afrikansk fodbold værd at holde øje med.

For ambitionerne begrænser sig ikke til den afrikanske Super League.

Gianni Infantino (nummer to fra venstre) og Real-præsident Florentino Pérez (nummer to fra højre) skabte i 2019 organisationen World Football Club Association, et træk der af nogle observatører blev set som en forberedelse til at skabe en turnering med FIFA og Europas største klubber i to af hovedrollerne.

Infantino og hans støtter har også med velvilje set lignende projekter dukke op på dagsordenen i Mellem- og Nordamerika, måske i et samarbejde med de stærkeste klubber i Sydamerika.

Og i Asien satte kontinentalforbundet i april formelt en komité til at undersøge muligheden for en Super League med 24 hold fra sæsonen 2024/25.

Så er det jo kun Europa (og nogle deltidsprofessionelle hold i Stillehavet), der mangler.

Og i Europa forsøger Juventus, FC Barcelona og Real Madrid sammen med Super League-organisationen at få underkendt UEFA's mulighed for at lukke ned for en lukket liga, som UEFA gjorde i april sidste år ved at idømme de 12 Super League-deltagere store bøder og true dem med udelukkelse fra de nationale turneringer og Champions League.

I sit arbejde med at få indført et kraftigt udvidet klub-VM (da Infantino forsøgte at få lynbehandlet og indført denne turnering for et par år siden, var det blandt andet med lovning om finansiering over 100 milliarder kroner fra en fond, der forvalter enorme beløb for Saudi-Arabien) luftede FIFA-præsident Gianni Infantino tanken om, at lukkede Super Leagues på verdens kontinenter kunne være de adgangsgivende turneringer til hans klub-VM.

Infantino og FIFA's motiv er at få en stor bid af den ultrapopulære klubfodbold i Europa, der finansielt og politisk på mange måder gør UEFA og de europæiske superklubber stærkere end FIFA.

Det er for så vidt naturligt nok, at FIFA forsøger at få og bevare fodfæstet i klubfodbold, men prisen kan blive en krig, der splintrer fodbold, som vi har set det ske med andre sportsgrene, og som spillerne i Afrika altså nu konkret siger er en overhængende risiko på det store kontinent, hvor nogle få stærke traditionsklubber i de største fodboldnavne står til at løbe med hele kagen, mens få vil interessere sig for resten.