• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Victor Risager

Efter kovending: 1. division kan få sit navn tilbage

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Divisionsforeningen håber, at kviklånsloven ændres hurtigt, så 1. division snart igen kan hedde NordicBet Ligaen.

Af Victor Risager

Den næstbedste danske række har i de foregående tre sæsoner heddet NordicBet Ligaen, men i denne sæson har den blot heddet 1. division.

Som en konsekvens af den såkaldte kviklånslov har NordicBets navnesponsorat således været suspenderet. Loven betyder, at banker kan være i strid med lovgivningen, hvis de reklamerer på et stadion eller sponsorerer en klub samtidig med en spiludbyder. Og det ville de altså gøre, hvis 1. division hed NordicBet Ligaen. 

Men i sidste uge var der godt nyt for parterne.

I folketinget nåede flere partier til enighed om en aftale, der skal ændre kviklånsaftalen, så idrætten igen kan blive sponsoreret af banker og spiludbydere samtidig. Af den grund kan NordicBet efter alt at dømme snart blive navnesponsor i 1. division igen.

Læs også:Hobro afviser bud på Superliga-emne: Ingen har været gode nok

- Den betyder jo formentlig, at vi kan fortsætte med NordicBet Liga, men først så skal lovgivningen ændres. Indtil da gælder den nuværende lovgivning. Det afhænger af, hvornår lovgivningen kommer på plads.

- Det afhænger også af, hvordan den konkret ser ud, når vi ser lovteksten. Den har vi jo ikke set nu. Men umiddelbart vil det betyde, at 1. division igen kan hedde NordicBet Ligaen, siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, til tipsbladet.dk.

Så er det planen, at 1. division igen skal hedde NordicBet Liga?

- Det vil i hvert fald være en mulighed. Vi ved jo ikke, hvornår lovgivningen kommer på plads, siger han.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Erhvervsministeriet lød det i sidste uge, at planen er, at ændringen "kan træde i kraft inden sommeren". Dermed kommer 1. division ikke nødvendigvis til at hedde NordicBet Ligaen igen, inden sæsonen bliver færdigspillet i slutningen af maj. Og måske slet ikke igen. 

Efter sæsonen udløber NordicBets navnesponsorat af 1. division nemlig også, så det er ikke sikkert, at rækken igen kommer til at blive opkaldt efter spiludbyderen. Parterne er dog i samtale, lyder det fra Claus Thomsen. 

Om ikke andet håber Divisionsforeningen, at lovændringen hellere før end siden falder på plads.

- Vi håber, at det sker så hurtigt som muligt. Der er jo ingen grund til at hindre vores og klubbernes adgang til forskellige partnerskaber med finansielle institutioner, og med bettingselskaber for den sags skyld, siger Claus Thomsen.

1. division starter igen den 12. februar, hvor Kolding IF tager imod FC Helsingør, og Viborg FF møder FC Fredericia.  

Læs også:Kæmpe millionregning for tests i danske topklubber

Læs også:AaB udlejer talentfuld midtbanespiller

Læs også:Danske spillere smittede holdkammerater efter Dubai-tur: Det er jo pinligt

Læs også:Superliga-direktør om nye tiltag og anbefalinger: Uhyre vigtigt

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus