• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Anders Dehn

Avis: Endnu en lokal Esbjerg-spiller vil væk

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Mads Kikkenborg har netop forladt Esbjerg fB, og nu vil endnu en af klubbens egne væk, skriver lokalavis.

Af Anders Dehn

Dårligt er blækket på Mads Kikkenborgs kontraktophævelse i Esbjerg fB tørt, før endnu en af klubbens egenudviklede spiller ønsker sig væk. Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge avisen er der tale om Patrick Egelund. Offensivspilleren har angiveligt henvendt sig til klubledelsen for at få løbepas, men JydskeVestkysten skriver, at ledelsen sagde nej.

Medejer og bestyrelsesmedlem Paul Conway gjorde det ellers klart i sidste uge, at utilfredse spillere bare kunne komme til ham, hvis de ville væk. 

- Hvis de ønsker at afbryde samarbejdet, så gør vi det. Hvis vi altså kan blive enige om, at det skal ske uden økonomisk kompensation, sagde han til lokalavisen.

Både Mads Kikkenborg og Patrick Egelund var blandt de 21 spillere, som i seneste uge underskrev et åbent brev til klubbens ledelse. Her slog de fast, at den nye cheftræner, Peter Hyballa, i deres øjne ikke besidder "hverken de fornødne faglige eller menneskelige egenskaber til at lede spillertruppen."

Mads Kikkenborg ønskede onsdag middag ikke at kommentere sit pludselige exit over for tipsbladet.dk. Målmanden havde tre år tilbage af sin kontrakt og var efter en god indsats i seneste sæson blandt klubbens bedste salgsobjekter.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020