• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Victor Risager

Esbjerg fB fortsætter: Henter syvende forstærkning

Foto: EfB

1. divisionsklubben henter endnu en forstærkning.

Af Victor Risager

Esbjerg fB missede oprykning til Superligaen i den netop overståede sæson, og de bruger sommeren på at hente en hel del forstærkninger forud for endnu en sæson i 1. division. Nu er der endnu en ny spiller på plads i den vestjyske klub.

Marcus Gudmann har nemlig skrevet under på en toårig kontrakt med Esbjerg fB. Det bekræfter 1.divisionsklubben på dens hjemmeside.

Den 21-årige forsvarsspiller har en fortid i FC Nordsjælland og spillede senest hos Kolding IF. I opstarten har han trænet med i Esbjerg fB, hvor han har imponeret nok til nu at få en kontrakt.

- Marcus Gudmann er en spiller, vi har haft kendskab til gennem flere sæsoner, så det var oplagt at invitere ham med til træning i sidste uge med henblik på at lære hinanden bedre at kende.

- Her har Marcus sat et meget positivt aftryk både på og udenfor banen, og vi har fået bekræftet, at han er en dygtig fodboldspiller, som vi nu glæder os til at se mere til fremover, siger direktør Brian Bo Knudsen til efb.dk.

Selv fortæller Marcus Gudmann til klubbens hjemmeside, at han er faldet godt til, og at han i forvejen kender Nicklas Strunck og Viktor Tranberg fra FC Nordsjælland.

Tidligere i transfervinduet har Esbjerg fB også hentet Patrick Schmidt fra Barnsley, Kristoffer Lund fra FC Midtjylland, Nicklas Strunck fra Groningen, Con Ouzounidis fra Everton, Emil Holten fra Silkeborg IF og Ísak Óli Ólafsson fra SønderjyskE.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020