• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Anders Dehn

Esbjerg henter ny assistent hos rivaler

Foto: Esbjerg fB

Esbjerg fB har ansat Michael Kryger som ny assistenttræner. Han kommer fra Hobro IK, som man besejrede i den forgangne weekend.

Af Anders Dehn

I løbet af fem dage har Esbjerg fB tildelt Hobro IK to slag i mellemgulvet: Først vandt man 2-1 på et mål til allersidst i den vigtige bundkamp i fredags, og nu henter man så den mangeårige assistenttræner Michael Kryger.

Han skifter fra dags dato til EfB, hvor han skal være assistenttræner for Roland Vrabec. Navnkundige Rafael van der Vaart sidder allerede på den anden assistentstol.

Allerede forleden dag fortalte klubbens administrerende direktør, Jens Hammer Sørensen, at Esbjerg ville hente en dansk assistent. Det har den nu gjort i form af Hammer Sørensens kollega i Hobro IK gennem syv år.

- Vi er glade for at have lavet en aftale med Michael Kryger, der udover at have den højeste træner-licens, også har et indgående kendskab til dansk topfodbold, hvilket har været et vigtigt parameter for os. Vi ser frem til at byde Michael velkommen i klubben, siger han ifølge klubbens hjemmeside.

Også 44-årige Michael Kryger, der i foråret vikarierede som cheftræner for Hobro, glæder sig over jobskiftet.

- Da jeg fik opkaldet og blev forelagt muligheden for at blive en del af EfB, var jeg ikke i tvivl. Der er tale om en stor klub, og jeg glæder mig til at bidrage med de ting, jeg er god til, så vi i fællesskab forhåbentligt kan vinde mange kampe. Nu ser jeg frem til at lære alle i klubben at kende og trække i træningstøjet, fortæller han.

Dermed er trænerteamet fuldendt, efter den upopulære cheftræner Peter Hyballa sagde op og fik følgeskab af de to stabsmedlemmer, som han havde haft med sig.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020