• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Ole Hoffskov

Forlader Silkeborg IF: Vil være tømrer

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Mangeårig Silkeborg-keeper forlader snart fodboldens verden. Nu vil han være tømrer.

Af Ole Hoffskov

Thomas Nørgaard har i mange år vogtet målet for Silkeborg IF, og også udenfor banen har han hænderne godt skruet på.

Det vil han nu udnytte i en karriere uden for fodbolden, afslører han over for Midtjyllands Avis.

34-årige Thomas Nørgaard indstillede sin aktive karriere i sommeren 2019, og i stedet overgik han til en rolle som målmandstræner i Silkeborg IF, hvor han har tilbragt stort set hele sit fodboldliv.

Efter denne sæson kvitter han dog fodbolden en gang for alle. Han vil have mere tid sammen med familien.

- Jeg håber på at kunne gå i lære som tømrer. Jeg har ikke en aftale på plads med nogen endnu, men jeg arbejder på det og håber snart på, at det falder på plads. Jeg købte hus i 2012 og har selv lavet alle mulige ting. Jeg gider ikke altid betale for håndværkere, siger Thomas Nørgaard med et grin til Midtjyllands Avis.

Det må man håbe for Thomas Nørgaard og hans fremtidige karriere, at andre godt gider...

Thomas Nørgaard debuterede for Silkeborg IF i Superligaen i 2009, og han er noteret for 76 kampe i landets bedste række. Han har spillet et godt stykke over 100 kampe for Silkeborg.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus