• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Anders Dehn

Dansk klub på jagt efter pensioneret keeper

Foto: Esbjerg fB

Esbjerg fB mangler klubbens tre seniormålmænd i årets sidste kamp, så klubben har uden held forsøgt at skrive en kort kontrakt med en pensioneret hollænder og i stedet hentet en U19-målmand hjem fra Spanien.

Af Anders Dehn

De står i en vaskeægte målmandskrise i Esbjerg fB. De to, der normalt kæmper om at være førstevalg, Jeppe Højbjerg og Ramón ten Hove, er begge skadet, og i søndags mod Nykøbing FC fik tredjevalget, Corey Addai, rødt kort, så han har karantæne.

I det opgør sad Magnus Lindgaard på bænken. Han er normalt tredjevalg på U19-holdet, men første- og andetvalgene, Emil Jørgensen og Jesper Sørensen, var med ungdomsholdet til Skandinavisk Mesterskab i Marbella i Spanien.

Torsdag spiller EfB årets sidste kamp, når holdet gæster oprykningskandidaten Hvidovre IF, og U19-truppen er stadig i Marbella. Gode råd er dermed dyre for cheftræner Roland Vrabec.

Ifølge hollandske bsiderats.nl har EfB forsøgt at lokke den tidligere NAC Breda-målmand Chiel Kramer ud af fodboldpension. Kramer, der kun er 29 år, stoppede karrieren i sommer og har masser af kampe i Hollands næstbedste række på cv'et.

Siden karrierestoppet har han spillet amatørfodbold, endda som angriber, og forbindelsen skulle ifølge bsiderats.nl være opstået gennem Esbjergs hollandske assistenttræner, Rafael van der Vaart. Kramer takkede dog nej til at komme til Danmark for den ene kamp.

I stedet har Esbjerg været nødsaget til at flyve den bare 18-årige Jesper Sørensen hjem fra Spanien. Han står dermed til at få sin debut for førsteholdet torsdag aften mod Hvidovre. Tidligere har han siddet på bænken i to reserveholdskampe, heraf én i denne sæson.

Hvis Sørensen som ventet starter inde, bliver han den sjette EfB-målmand siden sæsonstarten. Først Mads Kikkenborg, der fik kontrakten ophævet og skiftede til Lyngby BK, og siden Højbjerg, ten Hove, Addai og Emil Holten, der ellers er angriber.

Han greb handskerne i søndags, da Addai blev udvist, og reddede endda et straffespark på 1. divisions topscorer. Læs mere om den skøre historie her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020