• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Anders Dehn

Muligt SIF-salg tager 12-18 måneder: Det er hverken Roskilde eller Lyngby

Silkeborg IF kan bruge mellem et år og halvandet på at afklare, om klubben skal sælges eller ej, for den er ikke i økonomisk bekneb. Der har dog været nogle muligheder, som blev sat på pause, men ledelsen undersøgte, om Lars Larsen ville købe klubben.

Af Anders Dehn

Lars Larsen bliver det ikke, men hvem køber sig så ind i Silkeborg IF? Hvis nogen da gør det.

Det skal 1. divisions førerhold bruge det næste år til halvandet på at afklare. For efter det stod klart, at Jysk-ejeren Lars Larsen ikke kommer til at købe aktiemajoriteten, skal klubben afsondre de andre muligheder, der foreligger.

Læs også: Surt show for Silkeborg: Lars Larsen vil ikke købe fodboldklubben

Flere af dem har været lagt på is, mens SIF undersøgte, om Larsen-forbindelsen blev til noget. Derfor vil administrerende direktør Kent Madsen tage fat på de henvendelser på ny, men han har ikke travlt, for Silkeborg er ikke øknomisk nødlidende.

- Vi er ikke i bekneb for en hurtig løsning. Det her er hverken Roskilde eller Lyngby. Vi har tiden til at finde den rigtige løsning, og det vil være rigtig rart, hvis den position, vi har efter weekenden, også er der til juni. Det vil ikke gøre noget, siger Madsen til Midtjyllands Avis.

Læs også: Silkeborg-boss efter Lars Larsen-nej: Der er udenlandske henvendelser

Den placering er som nummer ét i 1. division og dermed på vej i Superligaen, og FC Roskilde og Lyngby BK, direktøren henviser til, er de to, der i 2018 og 2019 var nødt til at blive opkøbt i sidste sekund, inden de gik konkurs.

Det risikerer Silkeborg ikke lige med det første. Selskabet bag klubben, Silkeborg IF Invest A/S, kom ud af sidste år med sit største overskud i historien: 16,1 millioner kroner.

Superliga

Mere Superliga

Fokus