• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Victor Risager

Nul kampe: Dansk klub udlejer omtalt angriber

Foto: HB Køge

Den omtalte angriber kom til HB Køge i efteråret, og nu udlejes han - uden at have været i kamp.

Af Victor Risager

Victorien Adebayor kom til HB Køge i efteråret, men nu forlader angriber fra Niger klubben igen.

Han skifter på en lejeaftale til Legon Cities i Ghana, oplyser den danske klub på sin hjemmeside. Lejeaftalen gælder for resten af året. 

- Vi imødekommer på den måde et ønske fra Adebayor. Af personlige årsager har han et stærkt behov for at være tæt på sin familie den kommende tid. Det har vi lyttet til. Vi er nået frem til, at hvis han ikke trives her, fordi han ikke har ”sig selv med”, er det den rigtige løsning, siger klubbens direktør Per Rud ifølge klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Adebayors første tid i Danmark har ikke været nem. Der har været corona. Papirarbejdet med visum og arbejdstilladelse har været længe undervejs. Vi er endnu ikke lykkedes med at bringe hans kæreste til Danmark. Samtidig har han været ramt af skader, hvilket har gjort, at han ikke har fået den ønskede spilletid. Nu får han en periode i en klub, hvor han er tryg. Han kan samtidig komme i form og ud over fodbolden fokusere på familielivet.

HB Køge tror dog stadig på, at klubben kan hente og integrere spillere fra Afrika, tilføjes der. 

24-årige Victorien Adebayors turbulente tid i dansk fodbold fortsætter dermed. For et par år siden var han således på vej til Vejle Boldklub, der nåede at hente ham på en lejeaftale. Dengang dukkede han imidlertid aldrig op, og aftalen blev ophævet, hvorfor han ikke kom til dansk fodbold den gang.  

I efteråret dukkede Niger-angriberen altså op i HB Køge, men han nåede ikke at få debut, og nu rykker han altså ud på en lejeaftale. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020