• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Victor Risager

Ny EfB-træner: Ingen undskyldninger længere

Foto: Getty Images

Spillerne kan ikke længere bruge Peter Hyballa som undskyldning, lyder det fra den nye cheftræner.

Af Victor Risager

Esbjerg fB har onsdag skiftet ud på trænerposten, hvor Roland Vrabec er kommet ind, og nu vil han have spillerne til at præstere. Det understreger den tyske træner over for Ekstra Bladet.

De seneste uger har været opsigtsvækkende på grund af uroen i den vestjyske klub, hvor Peter Hyballa blev anklaget for blandt andet vold og mobning, mens 21 spillere erklærede mistillid til træneren.

Samtidig fik klubben en skrækkelig start på NordicBet Liga-sæsonen med blot et point i tre kampe og en plads som nummer 11 ud af 12 efter tre runder.

Det skal der nu rettes op på, og her lægger en hel del af ansvaret ifølge den nye cheftræner hos klubbens spillere.

- Spillerne virker motiverede. De er nødt til at tage ansvar nu og vise sig frem. Nu er Peter Hyballa ude at klubben, så nu skal spillerne vise, de kan levere. Der er ingen undskyldninger med træneren længere. Nu kommer det hele an på spillernes kvalitet, siger Roland Vrabec over for Ekstra Bladet.

Foruden Roland Vrabec har den vestjyske klub også præsenteret ny direktør i form af Jens Hammer Sørensen, der har en fortid i Hobro IK.

Esbjerg fB møder fredag aften Superliga-nedrykkerne fra AC Horsens i det, der bliver Roland Vrabecs debut som cheftræner i den danske klub. Den kamp spilles i Esbjerg og sparkes i gang klokken 19.00.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020