• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Kenneth Jensen

Surt show for Silkeborg: Lars Larsen vil ikke købe fodboldklubben

Surt show for Silkeborg: Lars Larsen vil ikke købe fodboldklubben
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Jysk-ejer Lars Larsen vil ikke være hovedaktioner i Silkeborg IF.

Af Kenneth Jensen

Silkeborg IF leder efter penge eller en samarbejdsklub, og i den søgen bliver hver en sten vendt.

Blandt andet har Jysk-ejer Lars Larsen, der også har navnesponsoratet til stadion i Silkeborg, været nævnt som en mulig køber af fodboldklubben - det har han faktisk selv åbnet op for. Men nu afviser Lars Larsen selv at blive hovedaktionær af fodboldklubben, altså ejer.

Læs også: Silkeborg-boss efter Lars Larsen-nej: Der er udenlandske henvendelser

Det meddeler Silkeborg IF i en selskabsmeddelelse.

Men selv om Lars Larsen ikke har helt så godt et tilbud til Silkeborg IF, som de håbede på i Søhøjlandet, har han dog et tilbud, hvis det lykkes at finde en ejer andetsteds.

- Efter at have overvejet situationen grundigt, er jeg kommet frem til, at jeg af flere årsager ikke vil være den rigtige hovedaktionær i klubben. Men jeg vil gerne være med til sammen med andre at bidrage til en markant styrkelse af klubben. Det kunne være som en betydelig aktionær og/eller med et forøget sponsorbidrag, men det kræver at områdets øvrige store virksomheder også vil bidrage i markant omfang, siger Lars Larsen i en presseemeddelelse.

SIF vil op blandt de fem til otte bedste i Danmark. Det kræver formentlig en del penge, og dem vurderer Silkeborg IF Invest A/S altså skal hentes udefra. 

Fodbolddelen har i længere tid givet et underskud - senest var der dog overskud efter flere store salg - og det har været investeringer i ejendomme, der har givet sorte tal på bundlinjen i Silkeborg.

Superliga

Mere Superliga

Fokus