• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Oliver Okstrøm

Tæt kamp om direkte oprykningsplads: Silkeborg snupper førstepladsen

Tæt kamp om direkte oprykningsplads: Silkeborg snupper førstepladsen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Med to meget sene scoringer er Silkeborg nu på førstepladsen i 1. division.

Af Oliver Okstrøm

Kampen om den direkte oprykningsplads til Superligaen i 1. division er meget tæt i denne sæson, og det ser ud til, at det bliver en meget tæt kamp mellem Silkeborg og Viborg om førstepladsen i rækken.

Denne søndag var det Silkeborg, der kom bedst ud af det, da de vandt med 2-1 over FC Roskilde på udebane. Her var det dog en kamp, hvor man skulle have godt med tålmodighed, for det var først i kampens sidste minut af den ordinære spilletid, at der kom hul på bylden.

Her var det Shkodran Maholli, der gjorde det til 1-0, og i opgørets andet overtidsminut gjorde han det sørme også til 2-0, og derfor betød det mindre, at Roskilde-mandskabet fik reduceret til 2-1 i femte overtidsminut.

Hos Viborg lignede det en sejr, da Mikkel Agger gjorde det til 2-1 i begyndelsen af anden halvleg mod Nykøbing FC. Falsterklubben blev endvidere reduceret til 10 mand med 12 minutter tilbage af kampen, men til trods for det, så lykkedes det for dem at få udlignet.

Derfor rykker Silkeborg ét point foran Viborg i topkampen.

Længere nede i rækken er Næstved i øjeblikket på tredjepladsen, hvor de er to kampe efter de to midtjyske klubber. Sydsjællænderne er desuden fem point efter Silkeborg, og dermed kan de med sejre i de to kampe, som er de bagefter, tage førstepladsen.

Endelig vandt Lyngby over FC Fredericia, Fremad Amager slog Thisted med 1-0, mens Hvidovre vandt med 2-1 over FC Helsingør.

Superliga

Mere Superliga

Fokus