• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Malte L. Nørgaard

Tidligere Superliga-profil er tæt på karrierestop

Foto: Getty Images

Den tidligere udenlandsdansker forsøger med en sidste operation for at komme tilbage på banen.

Af Malte L. Nørgaard

30-årige Mads Hvilsom bruger efterhånden mere tid på at holde varmen på tribunen i Hobro, end han gør på at holde sig varm inde på fodboldbanen. 

Godt nok kom han i foråret tilbage på fodboldbanen efter næsten et års fravær grundet en korsbåndsskade, men nu driller knæet igen for den tidligere Eintracht Braunschweig-spiller.

Derfor har han ikke haft fodboldstøvlerne på i en kampsituation siden midten af august. Og nu har han besluttet, at han skal opereres igen i et forsøge på at redde karrieren.

Det fortæller han til Nordjyske.

- For at være ærlig ser det ikke godt ud lige nu, og den operation er reelt det eneste håb, jeg har tilbage. Det er sidste forsøg på at finde en årsag til de daglige smerter og frustrationer, jeg har haft i de seneste måneder, siger han og fortæller samtidig, at han er 'desperat' efter at finde en løsning.

Hvis ikke der kommer en løsning, forventer Mads Hvilsom, at karrieren slutter senest til sommer. I øjeblikket kan han nemlig ikke løbe 100 meter, før han ikke kan stå på sine ben længere, fortæller han til avisen.

Mads Hvilsom har i denne sæson fået tre, korte indhop for Hobro i landets næstbedste række. I sæsonen 2014-2015 scorede han 16 mål i 33 Superliga-kampe for Hobro.