• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Victor Risager

Træneren stopper i HB Køge - lander direktørjob

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Til sommer skal 1. divisionsklubben have ny træner.

Af Victor Risager

Auri Skarbalius har været cheftræner i 1. divisionsklubben HB Køge siden januar sidste år, men til sommer stopper han i det job.

I stedet bliver han teknisk direktør hos Capelli Sport, der ejer klubben og er involveret i tyske MSV Duisburg og ghanesiske Inter Allies FC. Det meddeler HB Køge på sin hjemmeside tirsdag aften. 

- Da jeg for halvandet år siden vendte tilbage til HB Køge, lagde vi allerede der en plan for fremtiden. 18 måneder efter er planen så klar til at blive rullet ud, og jeg glæder mig meget til at kaste mig over opgaven, siger Auri Skarbalius til klubbens hjemmeside om jobskiftet. 

Ifølge HB Køge-direktør Per Rud skal den afgående cheftræner være med til at forbinde de forskellige klubber, som Capelli Sport er involverede i. 

- Der er to ”spor” i Capelli Sport-systemet. Det handler om både den nationale udvikling og den internationale vinkel. Hvis vi skal skabe sammenhæng over landegrænser og finde synergierne, kræver det en tydelighed og en plan.

- Auri Skarbalius får ansvaret for at drive den proces efter denne sæson. På et år har han sat et meget tydeligt præg på kulturen og strukturen og fået os i top seks i 1. Division. Jeg er sikker på, at han også i den nye rolle kommer til at skabe synlige forandringer og resultater, siger Per Rud.

47-årige Skarbalius har tidligere været cheftræner i HB Køge fra 2009 til 2011, mens han også har været træner i Viborg FF, Brøndby IF og flere klubber i hjemlandet Litauen. 

Her kan du få et overblik over, hvor mange trænere de forskellige danske klubber har haft i Superligaen siden 2000/01-sæsonen. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus