Vejle-spiller glæder sig til FCK-kamp: Sjovere end så mange andre
2018-01-12 08:59
Foto: Getty Images

Dominic Vinicius har forladt Vejle Boldklub og sluttet sig til Beijing Enterprises Group FC i Kina. Nu skal klubben handle ind.

Det har været på vej i et stykke tid. Først forlød det, at Dominic Vinicius blev hjemme i Brasilien efter nytår, fordi et skifte var på vej. Så bekræftede Vejle Boldklub, at man var enige med en kinesisk klub om en pris. Og i går kunne man så se topscoreren posere med en ny klubtrøje.

Nu er det endelig blevet helt officielt. Vejle Boldklub fortæller på sin hjemmeside, at man har solgt Vinicius til klubben med det mundrette navn Beijing Enterprises Group FC. Og selv om Vejle måske svækker sine oprykningschancer, er den slags salg nødvendige for den forretning, der var på afgrundens rand i sommeren 2016.

- Vejle Boldklub var for halvandet år siden tæt på at lukke. Da klubben blev reddet, satte vi os to meget vigtige målsætninger. Først og fremmest skulle vi have en forretning i balance, så Vejle Boldklub aldrig kom i samme situation igen. Herunder var udviklingen samt salg af spillere et vigtigt parameter. Samtidig skulle Vejle Boldklub på sigt genetablere sig i toppen af dansk fodbold. Med salget af Dominic Vinicius bidrager vi markant til den forretningsplan, vi satte os for at lede klubben efter, siger administrerende direktør Henrik Tønder.

Nu skal pengene, som Vejle har fået for Vinicius og Wang Xin, der også blev solgt til kinesisk fodbold forleden, bruges på at forstærke holdet, der fører 1. division og har kurs mod Superligaen.

- Som vi også gjorde i det foregående transfervindue, hvor vi hentede Nicolaj Madsen i Superligaklubben SønderjyskE, har vi også op til dette transfervindue en klar plan for, hvad vi vil hente ind, og vi har også været opmærksomme på muligheden for, at Dominic kunne blive solgt. Vejle Boldklub vil forsat investere i en langsigtet sportslig strategi og det selvsamme setup, der har udviklet Dominic og ført til førstepladsen i NordicBet Ligaen, siger teknisk chef Jacob Krüger.

22-årige Dominic Vinicius nåede halvandet år i dansk fodbold, og nu får han så et stort skifte. Han sender en kærlig tanke til Vejle Boldklub i sin afsked.

- Først og fremmest vil jeg takke klubben for at lytte til mit ønske om at skifte. Det betyder meget for mig, og det betyder også meget for min familie i Brasilien. Jeg har været meget glad for at være i Vejle. Alle i og omkring klubben og særligt tilhængerne har fået mig til at føle mig hjemme og har altid været støttende, siger topscoeren.

- Min udvikling skyldes i høj grad disse ting. Jeg er meget glad for, at jeg nu får chancen for at komme til Kina, men jeg er blevet Vejle-fan, og det vil jeg være uanset, hvor jeg kommer til at spille henne i verden.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED