• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Victor Risager

Vejle forventer farvel til stor profil

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Vejle Boldklub forventer at sige farvel til midtbanespilleren denne sommer, siger sportschefen.

Af Victor Risager

Arbnor Mucolli sæsondebuterede for Vejle Boldklub i sidste uge med en assist, og han var også i aktion i weekendens sejr over SønderjyskE. Men trods det forventer klubben fra Nørreskoven stadig at sige farvel til kreatøren denne sommer.

Det fortæller Marius Nicolae, sportschef i VB, til Vejle Amts Folkeblad.

Samtidig skal den iranske landsholdsspiller Saeid Ezatolahi også igen væk fra klubben, efter at han er vendt tilbage fra et seks måneder langt lejeophold hos Al-Gharafa i Qatar.  

- Vi regner stadig med, at Arbnor Mucolli og Saeid Ezatolahi spiller efteråret færdig andre steder end hos os, siger Marius Nicolae til avisen.

Det ventes at blive et salg af 22-årige Mucolli, mens 25-årige Ezatolahi formentlig udlejes, lyder det fra Vejle Amts Folkeblad.

Arbnor Mucolli, der har spillet over 130 kampe for Vejle Boldklub, har denne sommer været rygtet til andre danske klubber, heriblandt især AGF, der leder efter en afløser for rekordsalget Albert Grønbæk.

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.