• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Mikkel Fuhr Nielsen

Afslører ingen nye detaljer om sit Brøndby-skifte

Foto: Getty Images

Der var tårnhøje forventinger til den næsten lige så høje angriber, da han valgte at skrive under med Brøndby IF tilbage i 2016. Nu sætter han selv flere ord på overvejelserne bag skiftet dengang.

Af Mikkel Fuhr Nielsen

Svenske Gustaf Nilsson blev i sine teenageår udråbt til et kæmpestort angrebstalent.

Det forsøgte Brøndby IF at forløse, da de hentede ham til klubben i sommeren 2016. Men det store gennembrud på den københavnske vestegn udeblev, og siden har han været forbi BK Häcken, Falkenberg, Wehen Wiesbaden i Tyskland og denne sommer tog han så til Royal Union SG i Belgien.

De skulle torsdag møde Malmö FF i Europa League, og her blev den i dag 25-årige Gustaf Nilsson spurgt ind til interessen fra blandt andet Malmö FF samme sommer, som han valgte Brøndby. Overfor pressen ville han ikke afsløre nogen nye detaljer fra dengang.

- Jeg ved ikke, om det [Malmö FF, red.] var tæt på. Der er altid rygter, men jeg valgte at skifte til Brøndby, og det er alt, hvad jeg kan sige om det, fortæller Nilsson til Expressen.

Den svenske angriber fik 23 minutter på banen mod Malmö FF, som hans mandskab endte med at vinde 3-2 over. Dermed har Royal Unions SG fået en god start på Europa League-kampagnen med seks point i de to første kampe.

Gustaf Nilsson har personligt fået en knap så heldig start på opholdet i Belgien, hvor han de første mange uger har døjet med en skade.

Han er så småt ved at være tilbage i omdrejninger, hvorfor han både har fået debut for Union SG i ligaen og i Europa League. Efter otte spillerunder er klubben placeret på syvendepladsen. Søndag venter Eupen inden landskampspausen.