Benelux Mikkel Fuhr Nielsen

Avis: Skov Olsen skifte på plads - aftale til 2026

Foto: Jan Christensen / Getty Images

Så skulle aftalen og de sidste detaljer være på plads omkring Andreas Skov Olsens fremtid.

Af Mikkel Fuhr Nielsen

Danske Andreas Skov Olsen er på vej til Belgien for at gennemføre det obligatoriske lægetjek og underskrive en aftale med Club Brügge frem til 2026.

Det skriver den belgiske avis Het Latste Nieuws.

Tidligere har Ekstra Bladet kunne fortælle, at de to parter ikke kunne blive enige om en pris. Bologna hævede pludselig salgsprisen til 65 millioner kroner i stedet for de 45, som de hidtil ønskede for den danske landsholdsspiller.

Det er de to klubber angiveligt blevet enige om, men hvad overgangssummen er, skriver Het Latste Nieuws ikke noget om.

De skriver til gengæld, at danskeren allerede kan få debut på søndag mod KV Kortrijk.

I denne sæson har han for Bologna spillet 19 kampe med kun to målinvolveringer i form af assists.