• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Mikkel Fuhr Nielsen

Blev fyret i SL-klub: Millimeter fra nyt job

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Den karismatiske hollænder vandt bronze med Esbjerg fB, men fik en katastrofal start på den efterfølgende sæson. Nu starter han ifølge hollandsk medie et nyt trænereventyr på mandag.

Af Mikkel Fuhr Nielsen

John Lammers ved virkelig hvad ordsproget "højt at flyve, dybt at falde" betyder.

Under hans tid i Esbjerg fB rykkede han i sin første sæson klubben op i Superligaen, året efter vandt han bronze, men så faldt hammeren, da han blev fyret i september 2019 efter en katastrofal start på sæsonen.

Siden efteråret sidste år har han været tilknyttet Irans U23-landshold, hvor han er assistenttræner. Men nu forlyder det, at han igen skal stå i spidsen for et klubhold.

Det er Tubantia der skriver, at John Lammers bliver ny cheftræner i Heracles. Klubben rykkede ned i den forgangne sæson, og nu skal han hjælpe dem tilbage i Æresdivisionen.

Lige nu skulle de være igang med de afsluttende forhandlinger, inden den 58-årige hollænder kan blive præsenteret.

Mediet skriver også, at han har første arbejdsdag på mandag, hvor han bliver assisteret af den tidligere Heracles-assistent Hendrie Krüzen, som klubben ansatte tidligere i denne uge.

John Lammers har tidligere haft trænergerninger i Holland, hvor han har stået i spidsen for Excelsior, FC Eindhoven og Vitesses ungdomshold.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.