• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Kenneth Jensen

Dansker imponerer stort: Drømmen er VM

Foto: Getty Images

Dansk landsholdsbobler har fået en fremragende start i belgisk fodbold.

Af Kenneth Jensen

Han skrev godt nok under på en aftale med Olympiakos denne sommer, men danske Philip Zinckernagel har allerede forladt samme klub, som han skiftede til. Han er udlejet til Standard Liege.

Og Zinckernagel har fået en glohed start på tiden i Belgien.

Søndag stod han for to imponerende scoringer, da Standard Liege slog de forsvarende mestre Club Brugge med 3-0, og efterfølgende var alle - inklusiv cheftræneren - vilde med offensivspilleren.

Selv håber han, at det åbner døren for landsholdet, selv om det er svært at komme med, da truppen er stærk.

- Jeg har aldrig været indkaldt før. Vi har nogle af de bedste spillere i verden og nogle store talenter, men jeg spiller i en stor klub, og det er en god liga, så det var også derfor, jeg forlod Grækenland. Jeg ville prøve lykken, og jeg tror, at alt er muligt, hvis man præsterer. Så hvorfor ikke overbevise træneren og også blive udtaget til VM?, siger Philip Zinckernagel, der altså drømmer om en chance på Danmarks landshold, til Eleven Sports.

Kasper Hjulmand roste i øvrigt mandag Zinckernagel, som dog fortsat må vente tålmodigt på at få en indkaldelse.

Zinckernagels vej til Standard Liege er næsten et kapitel for sig selv. Han spillede i SønderjyskE, men havde svært ved at komme på holdet, men da han så kom til Norge, fik han et gennembrud i Bodø/Glimt, der sikrede ham et skifte til engelsk fodbold.

Siden er han altså rejst videre til Grækenland og nu Belgien.