Benelux Victor Risager

Dansker scorer fantastisk hattrick - se målene her

Foto: Getty Images

Jens Odgaard diskede op med tre flotte mål i RKC Waalwijks pokalavancement tirsdag.

Af Victor Risager

Jens Odgaard er decideret flyvende for RKC Waalwijk i øjeblikket.

Han har scoret fire mål over de seneste fem spillerunder af den hollandske liga, og tirsdag aften slog den danske angriber til og sikrede RKC Waalwijk videre deltagelse i pokalturneringen med et fantastisk hattrick.

Halvvejs inde i anden halvleg var RKC Waalwijk bagud, og her blev Jens Odgaard så sendt i aktion. Det viste sig at være en god idé.

Efter ti minutter på banen udlignede han med en flot afslutning og sikrede derved forlænget spilletid. Også her indtog han en afgørende rolle med to mål - det første med endnu en god afslutning, som han fejrede med en jubel i bedste Cristiano Ronaldo-stil, og det andet med et frækt lob.

Se målene, som ESPN har delt på de sociale medier, lige her:

22-årige Jens Odgaard har nu scoret ti sæsonmål på 21 kampe og fortsætter altså med at vise sig frem. Ifølge en hollandsk avis har formen også resulteret i stor interesse for den talentfulde dansker - læs mere her