• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Kenneth Jensen

Hylder hollænder og hænger Priske og staben ud

Foto: Getty Images

Den belgiske klub Royal Antwerp er kommet flyvende fra start i denne sæson, og der er masser af ros til træner Mark van Bommel, der tog over efter Brian Priske.

Af Kenneth Jensen

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man godt få den tanke, at hollandske Mark van Bommel kan gå på vandet.

I hvert fald kan Royal Antwerp-træneren ikke gøre meget forkert for tiden, og det påpeger belgiske medier også.

Klubben har vundet de første ni kampe i denne sæson og ligger dermed en suveræn nummer et i Jupiler League, efter man i sidste sæson havde Brian Priske som træner, og tingene var en anelse mere kaotiske grundet en vanvittig træner, og resultaterne også det dårligere.

Klubben valgte at fyre Brian Priske denne sommer, og den sympatiske dansker er nu i spidsen for Sparta Prag fra Tjekkiet.

Sven Jacques, der er administrerende direktør i Royal Antwerp, roser Mark van Bommel:

- Hans arbejde er synligt. Hvordan han taler til gruppen, og hvad han beder spillerne om. Det er tydeligt. Han får også spillerne til at vise sig, siger Sven Jacques i podcasten Sjotcast og bringer Priske og hans stab ind i snakken som et eksempel på, hvad man ikke skal gøre:

- Hollænderne er mere åbne og involverer mange flere mennesker, end danskerne gjorde i sidste sæson. Det er ikke meningen, at man bare skal forblive på sit kontor. Man skal tale sammen hele tiden. Det er med til at skabe en god stemning, specielt hvs resultaterne også er gode.

Brian Priske og ejer Paul Gheysens så angiveligt ikke hinanden i øjnene, efter danskeren havde forsvaret truppen foran Gheysens, der var gået i omklædningsrummet for at skælde ud i forbindelse med en kamp.

Og efter sæsonafslutningen blev Priske fyret.

Brian Priske havde et par danske assistenter i form af Anders Nielsen og Peder Hansen. De blev også fritstillet i forbindelse med fyringen.