• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Victor Risager

Ny chance til Mustapha Bundu?

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Noget tyder på, at Mustapha Bundu kan få en ny chance i RSC Anderlecht.

Af Victor Risager

Det er to år siden, at Mustapha Bundu skiftede til RSC Anderlecht i en stor millionhandel, men succes har kantspilleren ikke haft meget af i Belgien.

11 kampe og nul mål står Bundu noteret for i Anderlecht, og han har ad to omgange været udlejet - først et halvt år i FC København, siden en hel sæson i AGF - mens han flere gange er blevet dømt ude i den belgiske topklub.

Men nu får den 25-årige kantspiller fra Sierra Leone måske en ny chance for at slå igennem i Anderlecht. Klubben har nemlig fået ny træner i form af Felipe Mazzu, og han udtog lørdag Bundu til en testkamp mod Roda JC.

Bundu fik endda godt en halv time på banen, hvor han angiveligt også imponerede. Det skriver mediet Walfoot i hvert fald i deres analyse af kampen.

Ifølge mediet var den tidligere Superliga-stjerne kraftigt involveret i et mål umiddelbart efter sin indskiftning, mens han generelt var god til at drive bolden fremad, lyder det.

Hvis Bundu kommer til at indgå i Felipe Mazzu og Anderlechts planer, vil det selvsagt også minimere chancerne for, at han vender tilbage til “De Hviie”, hvor han tilbragte sidste sæson på leje.

Mustapha Bundu, 25 år, har to år tilbage af sin aftale med Anderlecht. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.