Benelux Mads Bye Marboe

Priske: Åh, det er er logisk for ethvert hold

Foto: Getty Images

Brian Priske og Royal Antwerp går en travl periode i møde.

Af Mads Bye Marboe

Efter en lille månedes vinterpause er den belgiske Jupiler Pro League i gang igen for fuld damp.

For Royal Antwerps vedkommende er det blevet til to sejre i de første to kampe efter årsskiftet, og med en sejr over St. Truiden tirsdag aften kan Brian Priskes mandskab pludselig overtage rækkens andenplads.

Det glæder den danske træner, der så en positiv udvikling allerede i slutningen af 2021.

- Vi trænede godt og kunne bruge mere tid sammen som hold (i vinterpausen, red.). Man har brug for det som hold. Nu begynder vi at se Antwerpens virkelige kvaliteter. Er automatismerne gradvist ved at falde på plads? Jeg synes, det begyndte at se bedre ud allerede før nytår, siger han til Het Laatste Nieuws.

Tirsdagens opgør mod St. Truiden er starten på en travl periode med fem kampe på 18 dage for Royal Antwerp, så det er nærliggende at tænke, at Brian Priske kommer til at rotere mere end vanligt.

- Åh, det er logisk for ethvert hold, at man kommer til at rotere i ny og næ. Især med dette kampprogram skal man turde tage beslutninger. Men jeg kommer ikke til at rotere bare for at rotere. Jeg bruger det, jeg ser på træningsbanen og ved modstanderen. Nogle gange har man brug forskellige spillere i visse kampe.

Royal Antwerp har 43 point for 22 kampe.