• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Kenneth Jensen

Se billederne: Arnesen er i bedring efter sygdom

Her et billede af en glad Arnesen, der i marts forlængede i Feyenoord. Foto: Feyenoord

Den danske legende var tirsdag på træningsanlægget i Rotterdam for at sige farvel til Feyenoord.

Af Kenneth Jensen

Danske Frank Arnesen er fortid i Feyenoord, efter parterne er blevet enige om at gå hver til sit.

Men det er sket i god ro og orden, selv om det reelt er en fyring, og tirsdag kom den danske legende forbi træningsanlægget i Rotterdam for at sige farvel til sit nu tidligere hold.

Sagen er nemlig den, at Frank Arnesen, 65 år, i sommer måtte sygemelde sig, da han var blevet ramt af en infektion i sit ene knæ. Og den sygdom holdt har ham "ude" i tre måneder.

Nu er han dog så meget i bedring i sygdomsforløbet, at han tirsdag var tilbage hos Feyenoord for at sige farvel til stab og spillere.

Danskeren var teknisk direktør i Feyenoord i flere år, efter han var blevet hentet retur til Holland. Inden var han i Belgien og Anderlecht.

Af billederne, som du kan se herunder, er Frank Arnesen i bedring, da han tidligere var på hospitalet, har været meget syg og ikke kunne foretage sig noget.

Det er Feyenoord selv, der har lagt billederne ud, og her er det tydeligt, at det har været et hårdt sygdomsforløb, da man kan se, at Frank Arnesen har tabt sig. 

 Cheftræner Arne Slot har tidligere beskrevet Arnesens sygdomsforløb:

- Arnesen var i Tirana (til finalen, red.) med et meget hævet knæ. Da han kom tilbage, måtte han tage direkte på sygehuset, så slemt var det. Han har tabt nogle kilo i de seneste uger. Han er meget syg og har brug for al sin energi til at komme sig, sagde Arne Slot i juli til Algemeen Dagblad.