• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Kenneth Jensen

Transfernyt: Dansker præsenteret i belgisk klub

Foto: Getty Images

Den danske offensivspiller Philip Zinckernagel er blevet præsenteret i belgiske Standard Liege.

Af Kenneth Jensen

Som Tipsbladet kunne fortælle tirsdag er danske Philip Zinckernagel, 27 år, ny mand i Standard Liege.

Danskeren blev sent tirsdag aften præsenteret i den belgiske klub, og dermed forlader han Olympiakos efter bare tre måneder i det græske. 

Zinckernagel skifter på en lejeaftale, der løber resten af denne sæson.

Offensivspilleren har spillet i de danske klubber HB Køge, FC Helsingør og SønderjyskE, men det var i norske Bodø/Glimt, at han for alvor slog igennem. Præstationerne sikrede ham et skifte til engelske Watford. I sidste sæson var han så udlejet til Nottingham Forest med stor succes, og så blev han solgt til Olympiakos denne sommer.

Her formåede han ikke at slå igennem, men nu får han en ny chance et andet sted.

Foruden Zinckernagel er også Jacob Barrett Laursen hentet til Standard Liege denne sommer.

Transfernvinduet i Belgien lukker lidt senere end i Danmark, og derfor har det altså været en mulighed at komme til belgisk fodbold for den danske offensivspiller.