• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Victor Risager

Avis: FIFA’s kontroversielle plan er død

Foto: Getty Images

FIFA's plan om at afholde VM hvert andet år er efter sigende droppet, lyder det.

Af Victor Risager

I de seneste uger har der været meget snak om den VM-plan, FIFA har foreslået.

Fodboldforbundet har nemlig flirtet meget kraftigt med idéen om at afholde VM hvert andet år frem for hvert fjerde år, som man gør nu. I mellemtiden har de imidlertid også mødt meget kritik fra mange forskellige leder og kanter.

Og det får dem angiveligt til at droppe idéen nu. Det skriver The Sun.

Gianni Infantino, der er FIFA’s præsident, har efter sigende opgivet idéen om at afholde VM hyppigere efter modstand fra det europæiske, det sydamerikanske og det asiatiske fodboldforbund.

I stedet for at afholde VM hvert andet år, vil Confederations Cup-turneringen sandsynligvis genoplives i en anderledes udgave, lyder det fra The Sun. Den turnering blev ellers stoppet i 2017.

FIFA afholder i december et møde med deres 211 medlemslande, og her håber forbundspræsident Gianni Infantino, at man kan få fremtidens fodboldkalender på plads:

- Jeg er overbevist om, at vi den 20. december kan præsentere en fælles løsning og foretage ændringer, der gavner alle.

- Det, der er vigtigst, er, hvad fodboldverdenen mener, der skal gøres. Jeg opfordrer alle til at være rolige og rationelle og have tillid til processen, siger han ifølge The Sun og tilføjer om kritikken af VM-planen:

- Jeg tror, vi kan finde på noget, der giver mening. Jeg forstår de kritiske stemmer. At prøve at finde en bro mellem vores modstridende interesser er vores udfordring. Vi kommer kun til at ændre ting, hvis vi er fuldstændig overbeviste om, at det vil være til gavn for alle. Det må vi bevise, at de er.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020