• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Kenneth Jensen

Dansk træner bortvist: Vi er ikke en skraldespand

Foto: Getty Images

Dommer valgte onsdag aften at bortvise danske Bo Svensson, der med Mainz var i gang med at tabe stort til Bayern München.

Af Kenneth Jensen

Mainz er færdig i den tyske pokalturnering efter et nederlag til Bayern München onsdag aften, og for danske Bo Svensson sluttede aftenen før tid, da han blev bortvist med 10 minutter igen af opgøret, som Mainz tabte med 0-4.

Efter opgøret forklarede dommer Deniz Aytekin, hvorfor han smed Bo Svensson væk fra sidelinjen med godt 10 minutter igen af kampen.

- Vi var nødt til at smide ham ud. Vi finder os i meget, og vi respekterer alle spillere, men der er også grænser. Bliver jeg fornærmet, er min grænse nået. Vi er ikke nationens skraldespand, siger Deniz Aytekin til ARD.

Bo Svensson var overrasket over at blive bortvist fra sidelinjen. Han mener, det var unødvendigt.

- På et tidspunkt sagde jeg til fjerdedommeren. "Er du blind?"

- Ved stillingen 0-3 ved jeg ikke, om det er nødvendigt (at bortvise Svensson, red.), men det var heller ikke nødvendigt fra min side, siger Bo Svensson.

Danskeren brokkede sig blandt andet over, at han mener, at Bayern München fik alle 50-50 kendelser. Han skal efterfølgende have undskyldt over for dommeren.

Marcus Ingvartsen var med i de sidste 25 minutter for Mainz.

Se målene og situationen omkring det røde kort i videoen øverst til denne artikel.