Bundesliga Mads Bye Marboe

Skadet igen: Uheldig dansker udgår af træning

Foto: Getty Images

Han har tidligere døjet med flere skader.

Af Mads Bye Marboe

Trods sine blot 21 år har Nikolas Nartey en længere skadeshistorik bag sig, og nu ser han ud til at have fået problemer igen.

Den tyske Bundesliga holder i øjeblikket to ugers pause, hvorfor VfB Stuttgart er taget på træningslejr i Marbella. Allerede nu ser Narteys træningslejr imidlertid ud til at være ovre.

Tirsdag måtte den danske midtbanespiller nemlig udgå af træningen efter en duel med en holdkammerat, og han tog sig efterfølgende til knæet. Det skriver BILD.

Nikolas Nartey har tidligere døjet med en række skader i sit knæ. Så sent som i slutningen af 2021 missede han to kampe på grund af knæproblemer.

Den danse U21-landsholdsspiller har optrådt otte gange for Stuttgart i denne sæson. Fire af gangene har han været i cheftræner Pellegrino Matarazzos startopstilling.

Hans aftale med klubben løber indtil sommeren 2023.