• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Victor Risager

Storklub afviser: Henter ikke svensk stjernefrø

Foto: Getty Images

Den svenske angriber skal ikke til tysk fodbold i denne omgang.

Af Victor Risager

Alexander Isak er godt nok ikke kommet på måltavlen for Sverige under EM-slutrunden, men den talentfulde angriber har i den grad imponeret med fine driblinger og farlige aktioner. Præstationerne er også kommet ovenpå en flot sæson i Real Sociedad, og det har sat gang i rygter om et comeback til Borussia Dortmund.

Men de rygter skyder Dortmunds sportschef, Michael Zorc, ned over for Ruhr Nachrichten.

For to år siden solgte Borussia Dortmund ellers det nu 21-årige svenske stjernefrø til Real Sociedad, og i den forbindelse var der en såkaldt tilbagekøbsklausul med i handel. Af den grund kunne tyskerne for et bestemt beløb købe Alexander Isak tilbage.

Det bliver dog ikke tilfældet, og ifølge sportschefen har Dortmund og Real Sociedad forhandlet en aftale på plads, så spanierne “køber” tilbagekøbsklausulen væk. La Liga-klubben betaler ifølge Ruhr Nachrichten i omegnen af 37 millioner kroner for at beholde svenskeren.

Alexander Isak scorede i den forgangne sæson 17 mål på 34 ligakampe for Real Sociedad.

I Dortmund, som han spillede for fra 2017 til 2019, havde den 191 centimeter høje angriber ikke helt samme succes. Det blev til én fuldtræffer på 13 kampe for den tyske storklub. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020