• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Mathias Høj Jensen

Svensson: Har stjålet træningsøvelser fra ham

Foto: Getty Images

Chelsea-manager Thomas Tuchel har gjort et stort indtryk på danske Bo Svensson, der er cheftræner i Mainz i Bundesligaen.

Af Mathias Høj Jensen

Den danske cheftræner i Mainz, Bo Svensson, har især høstet inspiration hos Chelsea-manager, Thomas Tuchel.

Det fortæller han i et interview med Sportbuzzer.

Tuchel var cheftræner i Mainz fra 2009 til 2014. I samme periode spille Svensson i den tyske klub, inden han i 2014 valgte at indstille karrieren.

Nu er danskeren selv cheftræner i Mainz, og han er godt på vej til at sikre klubben overlevelse i Bundesligaen efter en svær sæson med inspiration fra Tuchel.

- Jeg spillede meget længere under Thomas (Tuchel, red.) end under Kloppo (Klopp, red.). Det har selfølgelig sat sit præg hos mig som træner, hvordan han styrede et hold og løste forskellige situationer. Jeg har allerede stjålet en eller to træningsøvelser fra ham, siger Svensson.

Svensson spillede også kortvarigt under den nuværende Liverpool.manager, Jürgen Klopp, som var cheftræner i Mainz fra 2007 til 2008.

Både Klopp og Tuchel har en stor stjerne i den danske Mainz-træners bog.

- De er begge unikke personer med en speciel karisma. Man har tendens til at putte dem i kasser, hvor den ene er den taktiske nørd, mens den anden er god til at skabe sammenhold. Men der er meget mere til dem begge. De er ekstraordinære mennesker.

Søndag kan Svensson og Mainz sikre sig overlevelse i Bundesligaen, når de hjemme tager imod Dortmund i den næstsidste spillerunde.

Opgøret bliver fløjtet i gang klokken 18.00 på Opel Arena i Mainz.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020