• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Jacob Quvang

Brandalarmskaos på Atalanta-hotel før Man Utd-brag

Foto: Getty Images

Det italienske hold har ikke fået en alt for optimal forberedelse til aftenens Champions League-kamp på Old Trafford.

Af Jacob Quvang

Hvis Atalanta-spillerne har en smule søvn i øjnene under onsdagens Champions League-kamp mod Manchester United, så er der en helt særlig årsag til det. 

Spillerne har nemlig ikke fået den optimale opladning til aftenens udekamp på Old Trafford.

Det skriver melder Sky Sports.

Ifølge mediet gik brandalarmen hele seks gange på det hotel, som Atalanta-holdet er indlogeret på i Manchester. En hotelgæst påstår, at alarmen gik de seks gange i tidsrummet mellem 04.51 i nat til 07.13 i morges. 

Det har også skabt dårlig stemning i Atalanta-lejren, hvor Ruslan Malinovskiys kone, Roksana Malinovskiy, på Instagram har anklaget lokale Manchester-fans for bevidst at sætte alarmerne i gang for at forstyrre Atalanta-spillerne. Hun varsler samtidig, at Manchester United-holdet kan se frem til at modtage samme behandling, når de gæster Bergamo i starten af november. 

Manchester United er presset for at få et godt resultat i onsdagens kamp mod Atalanta, men det bliver langt fra en nem opgave mod Joakim Mæhles hold, som topper gruppen forud for opgøret. 

Kampen fløjtes i gang klokke 21.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020