• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Kenneth Jensen

Celtic-problemer: Angriber ude af kampen mod FCM

Foto: Getty Images

Celtic kommer lidt svækket til Herning for at møde FC Midtjylland, da man ifølge skotske medier er rejst uden angriber Leigh Griffiths.

Af Kenneth Jensen

Når FC Midtjylland og Celtic onsdag skal have afgjort, hvem af de to klubber der skal have en billet til 3. runde af Champions League-kvalifikationen og dermed også som minimum være en plads i Europa League-gruppespillet, kommer udeholdet en smule svækket til opgøret.

For træner Ange Postecoglou har ikke Nir Bitton, der så rødt i kampen i Glasgow, til rådighed, og de skotske vicemestre er også rejst til Danmark uden angriber Leigh Griffiths.

Det skriver The Scottish Sun.

Leigh Griffiths sad på bænken i hele opgøret i Glasgow, men han spillede i weekenden, hvor Celtic tabte 2-6 i en testkamp til West Ham. Der blev han altså ramt af en mindre skade, der nu holder ham ude af returkampen mod FCM.

Dermed har Celtic også lidt færre muligheder i offensiven, hvor Odsonne Edouard er det klare førstevalg som spydspids.

Opgøret i Skotland endte 1-1, og der er altså returkamp 19.45 i Herning onsdag.

FC Midtjylland er også uden nogle folk - Jens-Lys Cajuste og Sory Kaba har ikke spillet i starten af denne sæson, og så er FCM også uden Anders Dreyer, der så rødt i Glasgow.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020