• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Ekspert: CL kan give 300 millioner til danske hold

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Det nye Champions League-format, der er på vej, bliver en guldkalv for danske klubber, der kvalificerer sig. Op mod 300 millioner kroner, vurderer ekspert.

Af Anders Dehn & Troels Bager Thøgersen

De europæiske topklubber er i disse dage ved at gennemtvinge deres vision for fremtidens Champions League: flere kampe og større sikkerhed for, at de rigeste kommer med, uanset hvordan det går i de hjemlige ligaer.

Det er dårligt nyt for danske klubber, der drømmer om at deltage i det fineste klubselskab i Europa, for nåleøjet bliver kun mindre i de kommende år. Til gengæld er belønningen, der så venter, hvis det lykkes, tilsvarende større.

Jesper Jørgensen, partner i Deloitte og ekspert i fodboldøkonomi, vurderer, at deltagelse i Champions Leagues hovedturnering fremover kan indbringe flere hundrede millioner kroner. 

- Det kommer til at give et Superliga-hold mindst 250 millioner kroner at kvalificere sig til en Champions League med 10 ligakampe, og det er vel at mærke, hvis man ikke vinder ret meget. Man kan sagtens ende på 300 millioner kroner, hvis det går godt, siger han til tipsbladet.dk.

Af samme årsag bliver det om muligt endu vigtigere at holde sig til på UEFA's koefficientliste. Det er den, der afgør, hvor mange hold de enkelte lande kan sende i Champions League, Europa League og den kommende Europa Conference League.

Danmark indtager aktuelt 14. pladsen, men presses bagfra af lande som Cypern, Serbien, Tjekkiet, Kroatien, Schweiz og Grækenland.

- Det er også derfor, at næste sæsons europæiske resultater er så ekstremt vigtige for Superligaen. Det er så vigtigt, at to-tre danske hold får gode resultater. Det ville være godt, hvis FC Midtjylland igen skaber resultater, hvis FC København kommer i gang, og Brøndby så kan komme ind som joker og levere et gruppespil, siger Jesper Jørgensen.

Det nye format for Champions League træder i kraft, når det nuværende udløber i 2024. Det er endnu ikke formelt vedtaget, men ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er det så godt som på plads. 

Ændringerne skulle have været vedtaget onsdag 31. marts, men da storklubberne i Europa vil have endnu mere kontrol over rettighederne til Champions League-turneringen, måtte en endelig beslutning udskydes i tre uger, mens parterne forhandler videre.

Europa League og Conference League skal fra 2024 også spilles i et system med en åben ligastruktur, der minder om den, der indføres i Champions League. Der er stadig tvivl om, hvorvidt Europa League også ender med at blive skruet op i antal kampe i ligafasen fra de nuværende seks til otte, mens Conference League med de relativt mindste klubber med al sandsynlighed bliver på seks spillerunder.

Reformen af turneringen kommer blandt andet til at betyde 100 flere gruppekampe. Dén historie kan du læse mere om her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus