• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Mads Aagurd

Eriksen: Jeg må være en af de heldigste på planeten

Danskeren var ekstremt lettet over, at hans store fejl til sidst ikke sendte Tottenham ud af Champions League.

Af Mads Aagurd

Et vaskeægte drama udspillede sig i Manchester på Etihad Stadium onsdag aften, da Manchester City slog Tottenham med 4-3, men hvor det alligevel var gæsterne med Christian Eriksen på holdet, der kunne juble til sidst.

I overtid var det lige ved at gå galt for Christian Eriksen. Han modtog bolden midt på egen banehalvdel, hvor han hurtigt blev overmandet og tacklet, og få sekunder efter lå bolden i nettet til 5-3. Heldigvis for danskeren annullerede VAR korrekt målet for offside.

- Jeg tror, at jeg må være en af heldigste fyre på planeten i dag. Jeg troede de scorede, og det var ovre. Gudskelov for offsiden, siger danskeren i interview på TV3+.

Det var ikke bare kampens afslutning, som vil blive husket. Fra første minut levede braget mellem de to engelske klubber i bedste velgående, og holdene skiftedes til at score.

- Det var en rutsjebanetur, hvor det var mål, mål, mål og drama overalt. De havde en chance, de scorede, vi havde en chance, vi scorede. Vi gav dem meget, men vi fik også meget, forklarer Eriksen om oplevelsen fra banen.

Eftersom Tottenham vandt med 1-0 på hjemmebane, endte det 4-4 over to kampe, men London-klubben avancerer på reglen om udebanemål, og nu kan Christian Eriksen se frem til at møde sin gamle klub, Ajax, i semifinalen.

- Selvfølgelig så vi kampen i går, og de gik videre. Det ville være et eventyr at spille mod dem, og nu er det et eventyr. Det bliver sjovt at komme tilbage til arenaen, slutter Eriksen.

Ajax råder over tre danskere i førsteholdstruppen, men tirsdag var det kun Lasse Schöne, der var i spil for hollænderne.

Superliga

Optakt: AGF - Randers FC

Enten AGF eller Randers FC får chancen for at møde Superligaens nummer fire i en afgørende kamp om at komme i Europa.

Mere Superliga

Fokus