• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Victor Risager

Haaland afviser: Det tænker jeg ikke på

Foto: Getty Images

Erling Braut Haaland banker mål ind på stribe i Champions League, men tænker ikke meget på rekorder.

Af Victor Risager

Den norske målmaskine Erling Braut Haaland fortsætter bare med at buldre videre i Champions League.

Onsdag aften scorede den 21-årige nordmand nok engang i den prestigefyldte turnering, hvor han nu står noteret for utrolige 21 mål på 17 kampe. Med den statistik og hans alder in mente er det ikke utænkeligt, at Erling Braut Haaland ender som historiens mest scorende i Champions League.

Det er imidlertid ikke noget, Dortmund-stjernen selv bruger mange kræfter på at tænke over.

- Det er et godt spørgsmål, men jeg tænker egentlig ikke så meget over det. Jeg nyder bare kampene. Jeg er målscorer, og mit job er at score mål, siger Erling Braut Haaland efter kampen ifølge norske TV2.

Haaland har da også et godt stykke op til nummer et på listen over topscorere i Champions League. Det er således Cristiano Ronaldo med 135 mål i turneringen, og han er altså ikke stoppet endnu.

Til gengæld har nordmanden fået en bedre start end Cristiano Ronaldo. Ronaldo skulle bruge 56 kampe på at nå 21 mål, mens Haaland altså kun skulle bruge 17.

Erling Braut Haalands næste chance for at score mål i Champions League-turneringen er om to ugers tid. Her skal nordmanden og holdkammeraterne tage imod portugisiske Sporting CP på hjemmebane.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020