• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Jacob Quvang

Irriteret Koeman: Fansene går ulykkelige hjem

Foto: Getty Images

FC Barcelona-manageren var ikke tilfreds med sit holds indsats trods første sejr i Champions League-gruppespillet.

Af Jacob Quvang

Onsdag aften vandt FC Barcelona endelig i Champions League-gruppespillet, da det hjemme på Camp Nou blev til en 1-0 sejr over Dynamo Kiev efter Gerard Piques sejrsmål. 

Det var dog ikke nogen fantastisk kamp fra de to hold, og selv om sejren var fortjent, så var klubbens hollandske manager Ronald Koeman ikke tilfreds. Hans vrede gik særligt ud over holdets offensiv. Det skriver Mundo Deportivo. 

- Jeg forstår, at fansene går ulykkelige hjem, for sådan har jeg det også. Du skal tage de muligheder, du skaber, og i en kamp som i dag er vi nødt til at score mere. Holdet har i det mindste leveret, omend resultatet lige var på et hængende hår, siger hollænderen blandt andet og fortsætter:

- Jeg er glad for vores spil, men ikke for effektiviteten. Du skal score mere, når du er så overlegen. Det er angribernes ansvar. Hvis de ikke har kvaliteten, kan du ikke bede dem om at gøre det, men det har de. 3-0 eller 4-0 ville være normalt her. I fodbold på højt niveau skabes der ikke så mange chancer, og derfor skal vi være skarpere, forklarer han. 

Skarphed får Barcelona særligt brug for, når holdet søndag møder Real Madrid i El Clasico. 

Barcelona har nu tre point efter de første tre kampe i Champions League-gruppespillet.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020