• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Jacob Quvang

Klopp: Her er jeg intet sammenlignet med Simeone

Foto: Getty Images

Tyskeren er blandt andet kendt for at være en energibombe på sidelinjen, men han synes selv, at Diego Simeone er på et helt andet niveau.

Af Jacob Quvang

Når Atletico Madrid og Liverpool tirsdag aften mødes i Champions League, er det blandt andet et møde mellem to af de mest energifyldte managers overhovedet i europæiske topfodbold. 

Både Diego Simeone og Jürgen Klopp er særligt kendt for at opildne tilskuerne i jagten på at give sit mandskab de ekstra procenter, der kan være med til at vinde en kamp. 

Derfor bliver det også utrolig interessant at se, hvordan de to managers gebærder sig på sidelinjen til aftenens kamp. Respekten fra tyske Klopps side mod hans argentinske modstander er i hvert fald enorm. Det siger Klopp i et interview til TV3 Sport forud for opgøret. 

- De er fantastisk energiske. De er yderst motiveret. Diego Simeone på sidelinjen. Det er et utroligt energiniveau, han lægger for dagen. Folk siger, at jeg er ret emotionel på sidelinjen, men sammenlignet med ham er det ingenting. 

- Hvis han er ti ud af ti, så er jeg minus fem, vurderer tyskeren blandt andet. 

Klopp har stor respekt for Atletico Madrid, som også eliminerede Liverpool fra Champions League-knockoutspillet i forrige sæson. 

De to hold mødes i Madrid med kampstart klokken 21. Liverpool topper gruppen, mens Atletico Madrid er to'er.

Se interviewet med Klopp om dagens spanske modstander i videoklippet.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020