• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Mads Bye Marboe

Lovpriser City-profil: Minder om Paul Gascoigne

Foto: Getty Images

Shaun Wright-Phillips har aldrig set en spiller, der minder så meget om Paul Gascoigne, som Jack Grealish gør.

Af Mads Bye Marboe

Jack Grealish har taget Fodboldengland med storm de seneste år, og han har også fået en flot start på tilværelsen i Manchester City.

Senest både scorede og assisterede han i klubbens 6-3-sejr over RB Leipzig i Champions League, og tidligere Manchester City-spiller Shaun Wright-Phillips er meget imponeret over englænderens evne til at skabe muligheder for sit hold.

Og så sammenligner han ham med den engelske landsholdslegende Paul Gascoigne.

- Jeg elsker at se ham spille. Da han var i Villa, var han efter min mening det tætteste, man kommer på Paul Gascoigne. Når han bliver mere komfortabel, får vi endnu mere af det at se, siger han ifølge klubbens hjemmeside.

- Man kan have to spillere på ham, men han finder altid en vej igennem til at skabe chancen. Sådan som City spiller, har man brug for den type spiller, der, uanset hvor mange de har rundt om dem, stadig tror, at han kan afdrible dem allesammen. Det tror jeg, man har brug for.

26-årige Grealish har scoret to gange og lavet to oplæg i sine første seks kampe for Manchester City.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020