• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League clbold.dk

Messi sender United ud af Champions League

Lionel Messi var med to mål hovedarkitekt i sejren over Manchester United, der sender Barcelona videre til semifinalen i Champions League.

Af clbold.dk

Barcelona vandt det første opgør i Champions League-kvartfinalen mod Manchester United på Old Trafford med 1-0, og den føring skulle forsvares hjem på den spanske hjemmebane.

Efter bare et halvt minut var der fare på færde, da Marcus Rashford fik sendt en afslutning afsted, som ramte overliggeren.

Manchester United kom ud på et ekstremt højt pres, men Barcelona kom også frem i den anden ende og fik tilkæmpet sig et straffespark. En VAR-gennemgang annullerede dog straffesparket.

I stedet skulle Lionel Messi bare bruge et par minutter på at komme frem til en afslutning uden for feltet, som han drejede i mål på fortryllende vis til 1-0.

Fire minutter efter det første mål brugte Messi den kolde højreskøjte til at sende en afslutning afsted mod mål, hvor David De Gea droppede fælt, så Barcelona kom i front med 2-0.

Det mål gjorde, at spændingen blev taget ud af opgøret, som Barcelona i høj grad dominerede.

Philippe Coutinho satte trumf på efter en times spil med en fuldstændig fænomenal afslutning langt ude, som dykkede lige så flot i mål til 3-0.

Derfra blev sejren kørt sikkert hjem, og Barcelona er dermed videre i Champions League med en samlet sejr på 4-0. I semifinalen møder Barcelona enten Porto eller Liverpool.

Superliga

Mere Superliga

Fokus