• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Sebastian Stanbury

Overblik: Dette er på spil i sidste runde af CL

Foto: Getty Images

Hvad er egentlig på spil til sidste runde i de otte grupper i Champions League? Vi bringer her det store overblik.

Af Sebastian Stanbury

Gruppe A
Det meste ligger allerede fast i Gruppe A: Manchester City har vundet puljen, og PSG er sikret andenpladsen. Eneste spørgsmål er, om RB Leipzig eller Club Brugge tager pladsen i Europa League. Lige nu ligger det til tyskerne, der er bedre på målforskel i de indbyrdes kampe. For at gå videre skal Brugge gøre det bedre ude mod PSG, end RB Leipzig gør hjemme mod Manchester City.

Gruppe B
Med maksimale 15 point er Liverpool allerede videre. Intet andet er afgjort, da Porto har fem point, og Milan og Atlético Madrid begge har fået fire. Porto kan selv afgøre sagerne ved at slå Atlético hjemme på Estádio do Dragão, mens målscoren bliver afgørende, hvis Milan i Milano slår Liverpool, og Atlético også vinder. Italienerne og spanierne er nemlig helt lige indbyrdes – begge har en etmålssejr mod konkurrenten.

Gruppe C
Alt er afgjort inden de sidste kampe, Ajax-Sporting CP og Dortmund-Besiktas. Ajax har maksimumpoint og kan ikke indhentes på førstepladsen. Sporting og Dortmund har henholdsvis ni og seks point, men da Sporting er bedst indbyrdes, må tyskerne nøjes med tredjepladsen og Europa League efter nytår. Nede på sidstepladsen ligger Besiktas helt ubehjælpsomt med nul point for fem kampe.

Gruppe D
Her er kun selve førstepladsen på spil. Med ét point kan Sjakhtar Donetsk ikke nå andet end fjerdepladsen, og sensationsholdet Sheriff Tiraspol har ikke fået point efter sejrene over Sjakhtar og Real Madrid i de to første runder. Debutanten fra Transnistrien bliver nummer tre i puljen. Så Real Madrid (12 point) og Inter (10 point) spiller om førstepladsen på Bernabéu. Inter skal vinde for at blive nummer ét.

Gruppe E
Med fem sejre ud af fem mulige og en målscore på +16 er Bayern München turneringens mest suveræne hold. Sikker etter. Ligeledes er Dynamo Kijev låst på fjerdepladsen med ét point. Men der er drama mellem FC Barcelona og Benfica. Der er to point imellem dem, og vinder Benfica hjemme over Dynamo Kijev, er uafgjort i Tyskland ikke nok for Barcelona, da portugiserne er bedst indbyrdes.

Gruppe F
Det begyndte med nederlag ude mod Young Boys, og siden har Cristiano Ronaldo igen og igen reddet sit hold med sene mål, men nu er Manchester United sikret førstepladsen. Resten er der spænding om. Villarreal er på nummer to, ét point foran Atalanta, og i Bergamo spiller de to om en 1/8-finale. Young Boys kan nå Europa League-pladsen, men kun hvis de vinder på Old Trafford, og Villarreal slår Atalanta.

Gruppe G
Den mest åbne pulje. Lille ligger på førstepladsen med otte point, og så følger Salzburg, Sevilla og Wolfsburg med henholdsvis syv, seks og fem point. Sidste runde hedder Wolfsburg-Lille og Red Bull Salzburg-Sevilla. Det eneste, der ligger fast, er, at Lille som minimum skal spille Europa League, og at Wolfsburg ikke kan nå tredjepladsen – men pudsigt nok er andenpladsen stadig mulig.

Gruppe H
I tillægstiden af femte runde udlignede Zenit det føringsmål, som Søren Rieks havde givet Malmö, og 1-1-resultatet betød, at svenskerne er ude, mens Zenit skal spille Europa League. Chelsea og Juventus er begge videre, men kæmper om førstepladsen, og her ligger London-klubben lunt i svinget. De to topklubber er á point, men Chelsea er bedst indbyrdes og skal ude mod Zenit bare matche Juventus' formåen mod Malmö i Torino.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020