• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Victor Risager

Pep Guardiola forklarer skænderi med stjerner

Foto: Getty Images

Pep Guardiola forklarer, hvorfor han skældte to stjerner ud under storsejren onsdag aften.

Af Victor Risager

Manchester City sikrede sig en storsejr over RB Leipzig onsdag aften, men der var ikke kun glæde at spore i den engelske lejr i løbet af kampen.

Undervejs i kampen fokuserede tv-kameraer på Manchester Citys cheftræner, Pep Guardiola, der ophedet forklarede noget til både Jack Grealish og Riyad Mahrez. De to målscorere gjorde således ikke nok defensivt.

Sådan lyder det efter kampen fra Manchester City-folkene.

- Vi talte i pausen om den måde, vi skal gøre det på, og de gjorde det ikke. Skænderier sker, siger Pep Guardiola til BT Sport ifølge talkSPORT og fortsætter:

- RB Leipzig er så gode. De bruger fire spillere i opbygningsfasen til at trække dig frem bag deres midtbanespillere, hvor der ikke er mange spillere. Så spilles bolden ud til siden, og de er så hurtige, når de angriber bagrummet. Det er ikke let at kontrollere det.

Også Jack Grealish nedspiller “skænderiet”.

- Det handlede bare om det defensive arbejde. Jeg vil ikke gå for meget ind i det, fordi han (Guardiola, red.) måske vil lave den samme taktik til weekenden, siger Jack Grealish ifølge talkSPORT.

- Sådan er manageren. Han vil altid have mere defensivt og offensivt. Han er en, jeg kommer til at lytte til efter alt, hvad han har gjort i sporten. Han giver naturligvis kun nyttig information.

Manchester City endte med at vinde kampen med hele 6-3, og både Jack Grealish og Riyad Mahrez kom på måltavlen. Se kampens mange mål i videoen i videoafspilleren øverst i artiklen. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020