• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League tipsbladet.dk

Solskjærs store problem før Atalanta og Liverpool

Foto: Getty Images

VIDEOANALYSE: Det er trængselstider for Ole Gunnar Solskjær og Manchester United, der har et svært program foran sig i Champions League og Premier League.

Af tipsbladet.dk

Manchester United er kommet på hårdt arbejde i både Premier League og i Champions League, hvor den engelske traditionsklub onsdag møder Atalanta hjemme på Old Trafford.

United tabte i første gruppespilskamp til Young Boys i Schweiz og kunne lige så vel have tabt til Villarreal i runden efter, en kamp man vandt på et mål af Cristiano Ronaldo dybt inde i tillægstiden.

Hjemme i Premier League tabte United i weekenden til Leicester efter en dårlig indsats, hvor holdet var klart næstbedst ikke mindst taktisk, og der er grund til at være nervøs i Manchester forud for onsdagens kamp mod de kompromisløse italienere, der har klaret sig betydeligt bedre i Champions League i de seneste sæsoner end hjemmeholdet.

Victor Lindelöf og Ole Gunnar Solskjær efter kampen mod Villarreal.

Især den defensive sammenhæng på holdet begyndende med midtbanen og angrebet er bekymrende, og modstanderne har i de første måneder af sæsonen fået mange chancer mod Ole Gunnar Solskjærs hold.

Skud inden for rammen mod Man United per kamp i PL: 4,25 (12 i ligaen)
Expected goals mod Man United i otte PL-runder: 11 (11 i ligaen)

- Selv når de [Atalanta] møder de bedste hold i verden, og jeg regner ikke Manchester United med i den kategori, er de fløjtende ligeglade. De går ud og spiller deres presspil og deres meget temporige angrebsfodbold. De kommer til at gå på banen og være fløjtende ligeglade med, at der sidder en masse tilskuere, og at det er et sted, hvor det i en efterhånden svunden tid var svært at vinde, siger Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen.

Se hele analysen i den video, du finder i toppen af denne artikel.

Læs også vores blog om Ole Gunnar Solskjærs svære position i Manchester United – den finder du i dette link.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020