• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Oliver Okstrøm

Super League-klubber: Krig på vej mod hinanden

Foto: Getty Images

Forholdet mellem klubberne i det oprindelige Super League-projekt er blevet voldsomt forværret.

Af Oliver Okstrøm

Juventus, Real Madrid og Barcelona har ikke opgivet planerne om at få oprettet en europæisk Super League, selvom otte af de øvrige klubber af den gruppe, som stod bag planerne har meldt, at de ikke vil alligevel.

Det er noget, som de tre nævnte klubber lader til at være særdeles utilfredse med. Ifølge amerikanske New York Times har klubberne tænkt sig at lægge sag an mod de klubber, som forlader projektet om en ny liga.

Her skulle der blandt andet være tale om store økonomiske konsekvenser, da de tre klubber vil have erstatning, hvis de tilbagetrækkende klubber endegyldigt vælger at droppe ud af den turnering, som hurtigt så ud til at miste pusten, da reaktioner fra blandt andet fans tog til.

I et brev, som førnævnte avis er kommet i besiddelse af, bliver det gjort klart, at der er tale om en såkaldt 'væsentlig overtrædelse' af den aftale, som grundlæggerklubberne havde lavet med hinanden.

Dermed må det siges, at forholdet mellem de største klubber i Europa nu er blevet voldsomt stramt.

Fra UEFA's side har der også været tydelige trusler mod klubberne mod at lave en udbryder-liga, som Super League vil være. Her skulle man have planer om at udelukke klubber, som vil være en del af den potentielle privat-liga en udelukkelse af UEFA-turneringer som Champions League i to sæsoner.

Sagen om Super League er også noget, som FIFA har kigget på. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020