• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Conference League Malte L. Nørgaard

Efter vild kamp mod West Ham: Straffet af UEFA

Foto: Getty Images

Uefa har sendt en bøde til Silkeborg, fordi der blev kastet øl på banen.

Af Malte L. Nørgaard

Silkeborg iF må betale en bøde på 1.500 euro eller omkring 11.000 kroner, fordi der blev kastet en øl på banen i klubbens Conference League-nederlag mod West Ham.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Øllen røg på banen i kampens sidste minutter, da Silkeborg jagtede en udligning mod englænderne.

Og det ærgrer klubbens økonomidirektør, Claus Christensen, at stemningen ikke kunne være intens, uden den blev træls.

- Der er bare nul-tolerance under europæiske kampe, hvor der er et helt andet set-up end under kampe i den hjemlige superliga. Her er det op til dommeren at indberette den slags, og han ser ikke alt. Men under europæiske kampe er der både sikkerheds-officer og delegeret fra UEFA til stede kun for at holde øje med den slags, forklarer Claus Christensen til avisen.

Han ønsker ikke at fortælle, om ølkasteren er blevet fanget på overvågningskamera, men nøjes med at konstatere, at pengene kunne være brugt bedre. 

Silkeborg møder søndag AC Horsens på hjemmebane i Superligaen, inden rumænske FCSB kommer forbi til en kamp i Conference League torsdag aften.