• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
EM Lasse Sylvest Mikkelsen

Hjulmand om landsholds-isolation: Det er ekstremt

Foto: Getty Images

UEFA har besluttet, at EM-deltagerne skal leve i en bobbel, lige så snart de møder ind til landsholdssamling.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Den 28. maj mødes de udtagne danske EM-spillere frem mod det kommende mesterskab.

Herfra kan de se frem til kun at nyde hinandens selskab, inden de ryger ud af turneringen - eller vinder den 11. juli.

Det kan blive til knap halvanden måned i isolation, og det kan godt gå hen og blive en udfordring, fortæller Kasper Hjulmand til Ekstra Bladet.

- Vi prøvede det i marts, hvor vi levede i en boble i ti dage. Og det er meget ekstremt, fordi vi hele tiden skulle holde afstand til hinanden og ikke kom udenfor en dør, siger den danske landstræner.

Han forklarer, at det også ligger til grund for beslutningen om at tage en uge til Østrig i forberedelserne. Det er simpelthen for at få noget adspredelse.

Det sker i den første uges tid af forberedelserne, og det er også her, de møder Tyskland i en træningskamp.

Hvem, der skal med på turen, bliver offentliggjort 25. maj, når Kasper Hjulmand udtager den endelige EM-trup.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020