• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
EM Anders Dehn

Ingen dommer til EM: Det er den pris, vi betaler

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Danmark har for ottende slutrunde i træk ingen dommere med til EM. Det er en emget naturlig konsekvens, mener tidligere topdommer.

Af Anders Dehn

Tyskland har to, England har to, Spanien og Holland ligeså. Selv Rumænien har to, og Sverige har én. Men Danmark har ingen.

Det er naturligvis EM-dommere, der er tale om. I slutningen af april udtog UEFA 18 dommere til slutrunden, og for ottende gang i træk var der ingen danskere med. Det er dog ikke så underligt, siger den tidligere topdommer Kenn Hansen til DR Sporten.

Han mener, at de danske dommerfravær til slutrunderne er en konsekvens af, at området ikke har fået den samme prioritering i Danmark som i andre lande.

- At vi ikke har en dommer med til den kommende EM-slutrunde, er egentlig bare den pris, vi har betalt for ikke at investere på dommersiden noget før. Prioriteringen af dommerne herhjemme er foregået langt senere end i mange andre lande, og det betyder, at vi har et stor efterslæb, siger Kenn Hansen til DR Sporten.

Danmark har aktuelt ikke en dommer i det øverste lag i UEFA's rangering. Den højest rangerede danske opmand er Jakob Kehlet, der befinder sig i andet lag.

Til gengæld kommer EM-slutrunden til at skrive dommerhistorie. En kvinde er nemlig for første gang udtaget til en af mændenes slutrunde. I dette tilfælde som fjerdedommer.

Den historie kan man læse mere om her.

Den komplette liste af hoveddommere ser således ud:

Felix Brych (Tyskland)
Daniel Siebert (Tyskland)
Carlos Del Cerro Grande (Spanien)
Antonio Miguel Mateu Lahoz (Spanien)
Istvan Kovacs (Rumænien)
Ovidiu Alin Hategan (Rumænien)
Michael Oliver (England)
Anthony Taylor (England)
Bjorn Kuipers (Holland)
Danny Makkelie (Holland)
Orel Grinfeeld (Israel)
Daniele Orsato (Italien)
Artur Manuel Ribeiro Soares Dias (Portugal)
Andreas Ekberg (Sverige)
Clément Turpin (Frankrig)
Slavko Vinčić (Slovenien)
Cüneyt Çakır (Tyrkiet)
Sergei Karasev (Rusland)

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020